
Dansk som andetsprog - AVU
Har du brug for at lære dansk?VUC Storstrøm tilbyder særlig danskundervisning for tosprogede. Faget "dansk som andetsprog" er et fag under Almen Voksenuddannelse, hvilket svarer til folkeskolens 9. og 10. klasse.
NiveauerDansk som andetsprog tilbydes på fem forskellige niveauer: basis, G-, F-, E- og D-niveau.
Læs mere om dansk som andetsprog på uvm.dk. Personlig vejledningInden du starter på undervisning, vil du få mulighed for tale med en vejleder omkring dine behov for danskundervisning. Vejlederen kan hjælpe dig med at finde det rette niveau og den rette undervisningsform. Fleksibel undervisningHar du ikke mulighed for at følge undervisningen hver gang, er der mulighed for fleksibel undervisning, hvor den almindelige klasseundervisning kombineres med selvstændigt arbejde derhjemme. Dette skal aftales med underviseren. Elektronisk læringUndervisningen i dansk som andetsprog er i høj grad baseret på e-læring, dvs. sprogundervisning via et computerprogram. Den virtuelle undervisning giver kursisten mulighed for at øve sig derhjemme. Derudover giver det kursisten mulighed for selv at tilrettelægge sin undervisning.
Særligt tilrettelagt undervisningDansk som andetsprog kan kombineres med et eller flere andre fag på AVU f.eks. samfundsfag, samarbejde og kommunikation eller psykologi i et særligt tilrettelagt forløb. Prisen på et særligt tilrettelagt forløb afhænger af, hvor mange og hvilke fag der kombineres. |
|
||||||
