IKV - Individuel kompetencevurdering

 

Få papir på din faglighed!

Individuel vurdering af dine kompetencer.
VUC Storstrøm tilbyder individuel vurdering af dine kompetencer i alle de fag, der udbydes på AVU og hf-niveau.


Hvad er realkompetencer?

Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer uanset hvor eller hvordan de er erhvervet.


Realkompetencer kan f.eks. være opnået:

• i arbejdslivet, i fritiden eller gennem privat uddannelse
• gennem udlandsophold
• gennem deltagelse i foreningsliv
• som frivillig i en hjælpeorganisation

 

Hvordan foregår det?

En vurdering af dine realkompetencer foretages altid med udgangspunkt i målene for de konkrete fag på VUC og efter en udarbejdet vurderingsplan. Du har selv ansvar for at dokumentere dine kompetencer (f.eks. i form af kursusbeviser, udtalelser fra arbejdsgivere, lister over tillidshverv, foreningsarbejde osv.)

 

I et afklaringsforløb kan indgå individuelle/kollektive samtaler, interviews, skriftlige opgaver, tests, mundtlige opgaver eller praktiske øvelser. På baggrund heraf vurderes, om der kan udstedes et kompetencebevis i faget eller evt. i delelementer af fag.Et kompetencebevis har samme værdi som et eksamensbevis i et fag.

 

Hvad koster det?

Det er gratis at blive realkompetencevurderet.

 

Tilmelding

Kontakt dit lokale VUC Storstrøm for at høre mere om IKV.

 
     
VUC Storstrøm, Bispegade 5, 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 88 17 00 Fax 72 48 28 05 vuc@vucstor.dk EAN nr.:5798000558625 CVR nr.:29541868
kontakt webmaster