AVU lærer til Faxe og Vordingborg

Vi søger

Til vores afdelinger i Faxe og Vordingborg søger vi en AVU lærer, der kan undervise i dansk og engelsk.

Vi tilbyder

Kursisterne spænder bredt i alder og baggrund, hvilket giver et mangfoldigt og alsidigt klassemiljø, hvor du er med til at gøre en forskel for en masse unge og voksne mennesker.

Du bliver en del af VUC Storstrøms afdelinger i Faxe og Vordingborg, hvor du får et tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer på afdelingerne. I deler erfaringer, viden og udfordringer og arbejder i det hele taget som et team omkring at skabe den bedst mulige undervisning for kursisterne og et godt socialt miljø i klassen.

En del af det at være underviser hos VUC Storstrøm er at arbejde med nye undervisningsformer, og samtidig lægger vi vægt på, at du har frie hænder til at tilrettelægge din undervisning. Udvikling og udfoldelsesmuligheder er nøgleord i dit daglige arbejde.

Endelig sørger vi for, at du får en grundig introduktion og via vores mentorordning bliver ført bedst muligt ind i livet som underviser hos VUC Storstrøm.

Forventninger

Du er uddannet lærer og kan undervise i de nævnte fag på AVU.  Har du undervisningserfaring er dette selvfølgelig et plus, men det vigtigste er, at du brænder for dit fag og har lyst til at formidle din faglige viden. Interesse og kompetencer inden for anvendelse af it i undervisningen vil være en fordel.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte

Pædagogisk Administrativ Medarbejder Lene Bundgaard for yderligere oplysninger på lra@vucstor.dk eller mobil 21 27 03 36.

Løn

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist d. 22. januar 2018.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansættelsessamtaler d. 26. januar 2018.