AVU-undervisere til afdelingen i Næstved

Vi søger
Til VUC Storstrøms afdeling i Næstved søger vi tre AVU-undervisere - to faste og én barselsvikar.

Forventninger
Du er uddannet lærer med dansk som andetsprog (DSA), dansk, engelsk eller matematik som linjefag. Har du undervisningserfaring er dette selvfølgelig et plus, men det vigtigste er, at du brænder for dit fag og har lyst til at formidle din faglige viden. Interesse og kompetencer inden for anvendelse af it i undervisningen vil være en fordel.

Vi tilbyder
Kursisterne spænder bredt i alder og baggrund, hvilket giver et mangfoldigt og alsidigt klassemiljø, hvor du er med til at gøre en forskel for en masse unge og voksne mennesker.

Du møder engagerede lærere, som sammen med uddannelseschefen og øvrige medarbejdere vil tage godt imod dig.

I samarbejder i mindre teams omkring planlægning, tilrettelæggelse af tværfaglig undervisning, videndeling osv. for at skabe den bedst mulige undervisning for kursisterne i et godt socialt og fagligt miljø.

Vi sørger for, at du får en grundig introduktion og via vores mentorordning bliver ført bedst muligt ind i livet som underviser hos VUC Storstrøm.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte uddannelseschef Frederik Frederiksen for yderligere oplysninger på mobil 21 55 25 35 eller på mail frf@vucstor.dk.

Løn
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist d. 14. juni 2019.

Ansættelsessamtaler d. 21. juni 2019.

Stillingerne ønskes besat d. 1. august 2019.