Hf-underviser i matematik

Pr. 1. januar 2021 søger vi en hf-underviser til en fast stilling i matematik, gerne i kombination med undervisning i kemi og/eller fysik. Du vil blive ansat på vores afdeling i Faxe, men vil også have timer i afdelingen i Vordingborg samt undervise i matematik som fjernundervisning.

Vi tilbyder

Vores kursister spænder bredt i alder og baggrund, hvilket giver et mangfoldigt og alsidigt undervisningsmiljø, hvor du er med til at gøre en forskel for en masse unge og voksne mennesker, der er motiverede for at lære. Du vil indgå i et levende arbejdsmiljø med engagerede lærere, hvor fokus er på at skabe trygge, rumlige og udviklende rammer for vores kursister.

Udvikling og udfoldelsesmuligheder er nøgleord i dit daglige arbejde. Du og dine kollegaer samarbejder i mindre teams omkring planlægning, tilrettelæggelse af tværfaglig undervisning, videndeling osv. for at skabe den bedst mulige undervisning for kursisterne i et godt socialt og fagligt miljø. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion, og at du via vores mentorordning bliver ført bedst muligt ind i livet som underviser på VUC Storstrøm.

Forventninger

Vi er interesserede i kandidater, der er cand.scient. eller har en tilsvarende uddannelse. Vi prioriterer ansøgere som har pædagogikum/undervisningskompetence i gymnasieskolen i matematik. Har du også undervisningskompetence i kemi og/eller fysik, er det et plus, men ikke et krav. Vi forventer, at du har stærke digitale kompetencer, fordi VUC Storstrøm er en hybrid skole. Undervisningspraktisk tager vi udgangspunkt i begrebet ”læringsdesign”, hvorfor kendskab hertil vil være en styrke, men ikke et must.

Du brænder for de fag, du skal undervise i, og har lyst til at være en del af en udviklingsorienteret organisation, hvor tempoet er højt, og hvor der arbejdes med digitale læringsmidler. Samarbejde og kommunikation er væsentlige omdrejningspunkter for dit arbejde hos os. Som person er du nysgerrig og rummelig, og har lyst til at arbejde med voksenundervisning.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte uddannelseschef René Bugge Bertramsen på tlf. 23 84 85 74 eller på rbb@vucstor.dk.

Løn

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 6. november 2020.

Samtaler forventes afholdt i uge 47.

Ansættelse pr. 1. januar 2021.

Om os

VUC Storstrøm har i alt cirka 200 medarbejdere fordelt på seks afdelinger; Næstved, Faxe, Vordingborg, Nykøbing F., Nakskov og Maribo. Vi tilbyder kompetencegivende undervisning på alment niveau for alle unge og voksne, der har brug for at kvalificere sig til videre uddannelse og arbejdsliv.

Vi har et bredt uddannelsestilbud, hvor vi tilbyder almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning, hf-enkeltfag, 2-årig hf og gymnasiale suppleringskurser. Derudover tilbyder vi opkvalificerende efter- og videreuddannelse til både offentlige og private virksomheder.