Hf-underviser til dansk

Til afdelingen i Næstved søger vi en hf-underviser til dansk i fjernundervisning.

Der er tale om et tidsbegrænset deltidsvikariat (50%) på halvandet år, hvor der vil være en fast ugentlig mødedag i kerneteamet på fjernundervisning.

Vi tilbyder

Vores kursister spænder bredt i alder og baggrund, hvilket giver et mangfoldigt og alsidigt studiemiljø, hvor du er med til at gøre en forskel for en masse unge og voksne mennesker, der er motiverede for at lære.

Du møder engagerede lærere som sammen med uddannelseschefen og øvrige medarbejdere, vil tage godt imod dig. 

Du kommer til at indgå i fjernundervisningsteamet, hvor vi arbejder tæt sammen om udvikling af forløbene samt opfølgning på kursisterne.

Forventninger

Du er cand.mag. i dansk og har lyst til at undervise i dansk. Det vil være et plus, hvis du har undervisningserfaring.

Du har evnen til selvstændigt at tage ansvar for danskforløb og indgå i samarbejde med kolleger om den generelle udvikling af fjernundervisningsforløb. Derudover skal du kunne se dig selv i en udviklingsorienteret organisation, hvor tempoet er højt, og hvor der arbejdes med digitale læringsmidler.

Samarbejde og kommunikation er væsentlige omdrejningspunkter, foruden, at du skal brænde for dit fag og have lyst til at arbejde med voksenundervisning.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte Uddannelseschef Frederik Frederiksen for yderligere oplysninger på mobil 2155 2535 eller på mail frf@vucstor.dk.

Løn

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2020.

Ansøgningsfristen er den 21. november 2019.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 48.

Om os

VUC Storstrøm har cirka 200 medarbejdere fordelt på seks afdelinger; Næstved, Faxe, Vordingborg, Nykøbing F., Nakskov og Maribo. Vi tilbyder kompetencegivende undervisning på alment niveau for alle unge og voksne, der har brug for at kvalificere sig til videre uddannelse og arbejdsliv.

Vi har et bredt uddannelsestilbud, hvor vi tilbyder almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning, hf-enkeltfag, 2-årig hf og gymnasiale suppleringskurser. Derudover tilbyder vi opkvalificerende efter- og videreuddannelse til både offentlige og private virksomheder.