Hf-underviser til psykologi

Vi søger ny underviser til hf-psykologi

Er du vores nye hf-psykologi underviser til fjernundervisning i Næstved?

Ansættelsesgraden er 60% med fast møde én gang hver uge. Øvrige aktiviteter er fleksible.

Vi tilbyder

I det daglige vil du blive en del af et velfungerende fjernundervisningsteam med højt til loftet og mange bolde i luften.

Denne nye stilling er placeret på vores nye afdeling på Teatergade ved stationen i Næstved.

Vores kursister spænder bredt i alder og baggrund, hvilket giver et mangfoldigt og alsidigt miljø, hvor du er med til at gøre en forskel for en masse unge, der er motiverede for at lære.

Samtidig lægger vi vægt på, at du har frie hænder til at tilrettelægge din undervisning. Udvikling og udfoldelsesmuligheder er altså nøgleord i dit daglige arbejde.

Endelig sørger vi for, at du får en grundig introduktion og via vores mentorordning bliver ført bedst muligt ind i livet som underviser på VUC Storstrøm.

Forventninger

Du er cand.mag i psykologi. 

Du skal have lyst til at arbejde i en udviklingsorienteret organisation, hvor tempoet er højt, og hvor der arbejdes med digitale læringsmidler. Samarbejde og kommunikation er væsentlige omdrejningspunkter, og du skal brænde for dit fag og have lyst til at arbejde med voksenundervisning.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Uddannelseschef Frederik Frederiksen på mail: frf@vucstor.dk eller mobil 21552535.

Løn

Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er den 21. april 2019

Stillingen ønskes besat den 1. maj 2019 eller snarest muligt

Ansættelsessamtaler afholdes den 23. april 2019.