Underviser til AVU i Nykøbing F.

Vi søger

Til vores afdeling i Nykøbing F søger vi en AVU lærer, der kan undervise i dansk, engelsk og eventuelt matematik.

 

Vi tilbyder

Kursisterne spænder bredt i alder og baggrund, hvilket giver et mangfoldigt og alsidigt klassemiljø, hvor du er med til at gøre en forskel for en masse unge og voksne mennesker.

Du bliver en del af VUC Storstrøms afdeling i Nykøbing F., hvor du får et tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer på afdelingen. I deler erfaringer, viden og udfordringer og arbejder i det hele taget som et team omkring at skabe den bedst mulige undervisning for kursisterne og et godt socialt miljø i klassen.

En del af det at være underviser hos VUC Storstrøm er at arbejde med nye undervisningsformer, og samtidig lægger vi vægt på, at du har frie hænder til at tilrettelægge din undervisning. Udvikling og udfoldelsesmuligheder er nøgleord i dit daglige arbejde.

Endelig sørger vi for, at du får en grundig introduktion og via vores mentorordning bliver ført bedst muligt ind i livet som underviser hos VUC Storstrøm.

Forventninger

Du er uddannet lærer og kan undervise i de nævnte fag på AVU.  Har du undervisningserfaring er dette selvfølgelig et plus, men det vigtigste er, at du brænder for dit fag og har lyst til at formidle din faglige viden. Interesse og kompetencer inden for anvendelse af it i undervisningen vil være en fordel.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte

Uddannelseschef Sara Langerup for yderligere oplysninger på sal@vucstor.dk eller mobil 23830036.

Løn

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

 

Ansøgningsfrist d. 16. november 2017.

Stillingen ønskes besat d. 1. januar 2018. Stillingen er tidsbegrænset til sommeren 2018.

Ansættelsessamtaler d. 22. november 2017.