Besøg fra ­Sundsvall på­ afdelingen i Næstved

08.02.2019

Afdelingen i Næstved havde besøg fra Sundsvall den 22-24. januar.

Dagen bød blandt andet på velkomst og fortælling om VUC Storstrøm, den særlige åbne pædagogik, teknologien i undervisningen samt rundvisning på skolen. Der kom i alt tre personer – en ledelsesrepræsentant, en lærer og en projektkoordinator - på besøg fra Sundsvall med det formål, at se hvordan vi på VUC Storstrøm arbejder med den særlige pædagogiske- og didaktiske tilgang. De besøgende kommer fra KOMVUX, som står for kommunal voksenuddannelse i Sverige.

Positiv evaluering fra de besøgende
Besøget var i den grad vellykket, og vi fik en god evaluering af de besøgende. Det der især tog deres opmærksomhed var bygningens størrelse, de lyse rum, og stilheden i de åbne rum trods de mange kursisters tilstedeværelse på skolen.

De besøgende var begejstrede over at møde meget engagerede og motiverede kursister overalt på skolen samt meget dedikerede medarbejdere på afdelingen.

Formålet med besøget var, at udveksle erfaringer og promovere VUC Storstrøm nationalt som internationalt.