Morgensang

24.03.2020
Morgensang med DSA-holder i Nakskov

Morgensang med DSA-holdet i Nakskov

”Det er vores bedste ven Phillip Faber” udbryder Hussen, da jeg deler min skærm på Teams, så vi alle er klar til at synge morgensang på DR.dk med Phillip Faber. Det er blevet en fast del af vores digitale undervisning, at DSA D-holdet og jeg mødes hver morgen kl. 9 og synger sammen. Det er et lille hold, så det er lidt nemmere, men min kollega Anja synger også sammen med DSA G-holdet, hvor der er 20 kursister.

Morgensangen er et dejligt afbræk i denne mærkelige tid, men også et rart holdepunkt, og hvis jeg ikke har holdet til undervisning, så er de stadig motiverede til at mødes med mig kl. 9 og sige godmorgen og synge/nynne sammen – det er jo nok mest mig, der synger.

Vi starter med at strække ud og varme stemmer – det er sjovt. Derudover så taler vi også lige om sangene enten før eller efter, vi har sunget. I fredags sang vi bl.a. ”Jeg ved en lærkerede”. Den faldt i god tråd med, at vi lige havde haft et lyrikforløb, så vi kunne passende genopfriske analysepunkterne sammen, både rim, opbygning og symboler. Vi fik også talt om ukendte ord – ”Eva hvad er slåen” og ”hvad betyder lurer”?

Vi vil klart opfordre alle til at synge med…