Skal du opkvalificeres til fængselsbetjentuddannelsen?

Vi udbyder Fængselsbetjent-pakken på samtlige af VUC Storstrøms 6 afdelinger: Nykøbing F, Nakskov, Maribo, Vordingborg, Næstved og Faxe.
NYHED
5-01-2022

Et politisk flertal på Christiansborg har nyligt besluttet, at en ny afdeling af skolen for fængsels- og transportbetjente skal åbne i Nykøbing F.

 

VUC Storstrøm tilbyder en uddannelsespakke, som kvalificerer dig til at søge optagelse på uddannelsen som fængselsbetjent, og vi glæder os til at modtage aspirerende fængsels- og transportbetjente. Pakken udbydes på samtlige af vores 6 afdelinger (Nykøbing F, Nakskov, Maribo, Vordingborg, Næstved og Faxe) - og hvis du allerede er i job, men godt kunne tænke dig videre uddannelse, er der også mulighed for fleksibel tilrettelæggelse.

 

FAKTA OM VUC STORSTRØMS UDDANNELSESPAKKE: FÆNGSELSBETJENT

VUC Storstrøm tilbyder 4 hf-fag, som kvalificerer dig til at søge optagelse på uddannelsen som fængselsbetjent. (Du skal være opmærksom på, at der er flere muligheder for at kvalificere sig til optagelse på uddannelsen. Se mere på blivfaengselsbetjent.dk)

 

  • Fag: Dansk C, Engelsk C, Samfundsfag C samt et ekstra C-niveau: fx Psykologi C eller Idræt C
  • Der er optagelse på pakken frem til uge 6, og du slutter ultimo juni 2022
  • Der er deltagerbetaling, men undervisningen er SU-berettiget, og hvis du er ledig, kan der være mulighed for at få den finansieret
  • De fleste studiematerialer er elektroniske, så du skal have en computer

 

LÆS MERE

 

Hvis du har spørgsmål til uddannelsespakken eller vil tilmelde dig, kan du tale med en studievejleder på VUC Storstrøm på tlf. 5488 1700