IT buddies

IT-buddies på VUC Storstrøm

 

VUC Storstrøm er en overvejende digitaliseret institution - og det er vigtigt for os, at du som kursist kan få hjælp til eventuelle IT-udfordringer, der potentielt kan forhindre dig i at følge undervisningen.

 

Udover vores kompetente og behjælpelige undervisere er der IT-hjælp at hente hos de såkaldte IT-buddies. På VUC Storstrøm er IT-buddies et korps af IT-kyndige kursister, der står klar til at hjælpe dig og dine medkursister ude på afdelingerne. Den lokale IT-buddy kan bl.a. hjælpe med installation af programmer, fejlfinding og anvendelse af de forskellige digitale platforme, der bruges af kursister på VUC Storstrøm.

 

Som oftest er VUC Storstrøms IT-buddies tilgængelige på bestemte tidspunkter og steder, som f.eks. i kantinen eller i kursistrummet. Du kan få nærmere information på dit lokale uddannelsessted.

 

Er man en haj til IT og kan man tænke sig at hjælpe sine medkursister samtidig med, at man tjener lidt ved siden af SU’en, bliver der regelmæssigt slået stillinger til studiejobbet som IT-buddy op ved semesterskifte.

Frivilligt arbejde

Ildsjæl Allan Schmidt giver igen med frivilligt arbejde.