Eksamensregler AVU og hf

Praktiske forhold ved prøver og eksamen på AVU og HF

 I denne folder kan du læse en række regler og råd om at gå til prøve på VUC-Storstrøm.

Kommer du i tvivl om noget, så spørg din faglærer eller på kontoret.

Orientering om prøvetidspunkt

AVU og Hf kursister er på forhånd tilmeldt fagenes prøver, og du orienteres på holdene om datoerne for mundtlige og skriftlige eksaminer. Ved mundtlige prøver kan du ca. en uge før prøven se den forventede forberedelses- og eksaminationstid på Ludusweb. Der kan ske ændringer i tidspunktet indtil to dage før prøve, så hold øje med Ludusweb.

De skriftlige datoer kan du få oplyst ca. et år i forvejen.

Skal jeg til prøve?

Du forventes at gå til prøve i de fag, der afslutter med prøve. Prøven er en del af dit uddannelsesforløb og en del af din studieaktivitet.

Vil du ikke til prøve, skal du framelde dig prøven hos en studievejleder. Du skal være opmærksom på, at framelding eller udeblivelse fra prøve kan få betydning for din SU. Der kan i særlige tilfælde være mulighed for at framelde prøve uden tab af ret til SU.

Gentilmelding til prøve

2-årig HF: Du har kun ret til at gå til eksamen én gang i et fag.

HF-enkeltfag og fjernundervisning: Du kan højst tilmeldes et fag 2 gange fra 1.1.2017.

AVU: Du kan højst tilmeldes et fag to gange, men har mulighed for gentilmelding til prøver, du har været forhindret i at deltage i.

Særlige prøvevilkår – dispensationer

Du kan søge dispensation til eksamen, hvis du er ordblind eller lider af en dokumenteret sygdom, der betyder, at du er ringere stillet ved eksamen end andre kursister.

Ved mundtlige prøver kan du søge:

  • Forlænget forberedelsestid (medmindre spørgsmålene er offentliggjort før prøven)
  • Ret til at bruge oplæsningsprogrammer
  • At få eksamensspørgsmål som fil (medmindre spørgsmålene er offentliggjort før prøven)

Ved skriftlige prøver kan du søge:

  • Forlænget tid til prøven
  • Ret til at bruge oplæsnings- og ordforslagsprogrammer, fx CD-ord, ViTre og IntoWords
  • At få opgaven på CD-rom, hvis den ikke udleveres fra Netprøver - Gælder kun HF’ere med en SPS materialebevilling

Ansøgningsfristen er 1. november og 1. april

Ansøgningsskema findes på VUC Storstrøms sharepoint via Canvas, eller direkte på : https://vucstorstroem.sharepoint.com/sites/ITogInformation/Eksamen/Forms/AllItems.aspx 

Vælg ”Skemaer til dispensationsansøgning”.

Ved andre behov for dispensation skal du snakke med din studievejleder om mulighederne.

Dispensationer må aldrig medføre en ændring af prøvens niveau.      

Prøveafholdelse

Sygdom

Sygdom i forbindelse med prøve skal meddeles til kontoret på din afdeling (ikke din lærer) klokken 8, og altid før pågældende prøve er slut.

Der afholdes kun sygeeksamen på HF, og ikke ved de skriftlige decemberprøver.

Hvis du ønsker at gå til sygeeksamen, skal du gøre følgende:

  • Du skal melde dig syg til kontoret mellem 8 og 8.30, og senest inden du skulle være til prøve.
  • Du skal søge læge senest på prøvedagen for at få en lægeerklæring. Lægeerklæringen skal du selv betale.
  • Du skal aflevere lægerklæringen på kontoret senest tre dage efter prøven. Er dette ikke muligt grundet indlæggelse, skal du ringe til kontoret for at lave anden aftale.

Hvis du møder til prøve på trods af sygdom, har du ikke adgang til sygeeksamen. Opstået sygdom under prøven, meddeles straks.

Starttidspunkt

En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt, eller når du er gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende.

For sent fremmøde til prøven

Udebliver du fra, eller kommer du for sent til en prøve, har du normalt ikke krav på at aflægge prøven.

Den prøveansvarlige kan dog, hvis det skønnes at udeblivelsen er rimeligt begrundet, give dig tilbud om at aflægge prøven, uden at prøvetiden forlænges.

Rygning

Der vil ikke være mulighed for at ryge under hverken skriftlige eller mundtlig eksaminer. Rygere må finde andre måder at dække et behov for nikotin, såsom diverse plastre, tyggegummi og andet.

Mundtlig prøve

Bemærk det tidspunkt, hvor du skal op, og mød i god tid, dvs. en eksamination før.

Bed din faglærer orientere dig om den mundtlige prøve og gode råd om, hvordan forberedelsestiden udnyttes bedst.

Ved prøver med 24 timers forberedelse, foregår trækning af eksamensspørgsmål dagen før eksaminationen. Trækningen foregår kl. 8 og evt. kl. 12.

AVU Brug af internet og hjælpemidler ved mundtlig prøve

På AVU må ”tilladte hjælpemidler” iflg. hjælpemiddeloversigten bruges (denne finder du via Canvas på Sharepointet ”IT og information” ”Eksamen” og ”Tilladte hjælpemidler til AVU prøver”) (https://vucstorstroem.sharepoint.com/sites/ITogInformation/Eksamen/Forms/AllItems.aspx?RootFolder=%2Fsites%2FITogInformation%2FEksamen )

Der er kun adgang til internettet, for så vidt angår egne læremidler, egne notater og egne arbejder og det skal være via dit holds Canvasrum. Skal du f.eks. bruge en ordbog, skal du tilgå den via et link i Canvas.

Anden brug af internettet er forbudt, herunder

  • selvstændig søgen på internettet,
  • hjemmesider, du har fundet inden prøven,
  • enhver kommunikation med omverdenen.

Brug af støtteprogrammer m. oplæsning eller ordforslag (f.eks. CD-Ord, IntoWords, ViTre) er kun tilladt for kursister, der har fået dispensation.

Det er dit ansvar, at du kun anvender tilladte hjælpemidler - er du i tvivl, så download relevant materiale til din PC før prøven.

Skolen vil ved stikprøvekontrol kontrollere, at der kun anvendes tilladte hjælpemidler i forberedelseslokalet. Denne afbrydelse vil ikke kunne danne baggrund for en klage.

HF Brug af internet og hjælpemidler ved mundtlig prøve

Det er kun tilladt at medbringe 1 stk. udstyr, der kan etablere adgang til internettet – typisk den PC du vil arbejde på. Alt andet, fx telefoner og iPads, må ikke medbringes i forberedelseslokalet. Hvis du har medbragt disse, skal de opbevares af eksaminator og censor under din forberedelse.

På HF vil undervisningsmaterialer formidlet af din lærer være tilladt, når de står på undervisnings-beskrivelsen. Dette kan også være netbaseret materiale i fx Canvas, i Class notebook samt specifikke hjemmesider.  (Har I fx læst en artikel på Wikipedia, er det denne specifikke artikel du må læse – IKKE alt det andet på Wikipedia).

Online ordbøger er ligeledes tilladte, når de står på undervisningsbeskrivelsen.

Dine egne noter, opgaver og rapporter har du også adgang til.

Anden brug af internettet er forbudt, herunder

  • selvstændig søgen på internettet,
  • hjemmesider du selv har fundet, men som ikke står på undervisningsbeskrivelsen
  • enhver kommunikation med omverdenen.

Er der materiale fra nettet, du selv har fundet inden prøven, kan du kun få adgang til det under prøven, hvis du forud for prøven downloader materialet til din PC.

Det er dit ansvar, at du kun anvender tilladte hjælpemidler - er du i tvivl, så download relevant materiale til din PC før prøven.

Skolen vil ved stikprøvekontrol kontrollere, at der kun anvendes tilladte hjælpemidler i forberedelseslokalet. Denne afbrydelse vil ikke kunne danne baggrund for en klage.

Brug af støtteprogrammer med oplæsning eller ordforslag er kun tilladt for dispensater.

 

Skriftlig prøve

Mød 30 minutter før prøven begynder. Kommer du for sent til prøven kan du ikke deltage (se dog s. 4).

Sæt dig på pladsen med dit navn og kursistnummer.

Fjernkursister skal møde 45 minutter før, da der skal kontrolleres ID.

Kun tilladte hjælpemidler og proviant i begrænset omfang må forefindes i prøvelokalet; Tasker o.l. må ikke stå ved siden af din plads.

Du skal selv medbringe skriveredskaber, f.eks. kuglepen og PC samt strømforsyning og evt. høretelefoner.  Det kan være muligt at låne PC til prøven efter forudgående aftale med kontoret.

Skal du høre musik, skal du downloade det og afspille det off-line.

Du må kun bruge tidligere bedømt materiale ved at henvise til det som kilde. (det kunne være en stil skrevet i løbet af året, en SSO opgave mv.)

Under prøven er det vigtigt, at du ofte foretager backup. Gem gerne dine filer under forskellige navne.

Hvis der under prøven opstår strømsvigt, skal du arbejde videre med papir og kuglepen.

Du må kun forlade prøvelokalet under ledsagelse af en prøvevagt.

Det sidste kvarter af prøven må du ikke forlade din plads, heller ikke selv om du har afleveret din besvarelse.

Hvis du forlader prøvelokalet ved prøvens afslutning, må du tage opgaven og kladden med.

Hvis du forlader lokalet før prøvens afslutning, skal alle kladder og prøveopgaver samt din bærbare og telefon forblive i prøvelokalet til prøven er afsluttet for alle eksaminander.

Du kan hente opgave, kladde, bærbar og telefon umiddelbart efter, at prøven er slut.

Hvis kladden ikke afhentes umiddelbart efter prøvens afslutning, kan den ikke udleveres senere.

Karaktererne offentliggøres på LUDUS web.

I matematik på Hf-niveau anbefaler vi, at eksaminanderne øverst i besvarelsen af 2. delprøve angiver hvilket/hvilke programmer, de har anvendt til løsning af opgaverne.

Plagiatkontrol og brug af internet under prøver.

Skal du på internettet i løbet af en prøve, skal du anvende VUC-Stor WIFI.

Vi gør opmærksom på, at al internettrafik under prøverne logges, og at informationerne gemmes indtil 3 uger efter, prøvens karakterer er offentliggjort, og indtil klageperioden vedr. prøven er udløbet.

Alle HF eksaminer afvikles fra Netprøver og med aflevering af PDF-dokumenter i netprøver.

Fra Netprøver sendes alle opgavebesvarelser til scanning for plagiat, altså snyd.

Der er skolens opgave at forebygge, at der sker uregelmæssigheder ved eksamen.

Bemærk, det er eksaminanden ansvar kun at benytte tilladte hjælpemidler og ikke at kommunikere med omverdenen. Eksaminanden bekræfter med sin ”Tro og love erklæring” i Netprøver selv at have udfærdiget opgaven- og kun med brug af tilladte hjælpemidler. Kursister der afleverer på papir, bekræfter det samme med deres underskrift.

Fra sommeren 2020 forventes det at blive et krav ved eksaminer tilknyttet Netprøver.dk, at eksaminanderne anvender ”Den digitale prøvevagt” under eksaminationen. Programmet  kan inden prøven downloades fra www.netprøver.dk. Programmet kan både køre med macOS og Microsoft Windows styresystemer.

Eksaminandens aktiviteter på computeren bliver kun overvåget fra prøven går i gang til besvarelsen afleveres. Data indsamlet via prøvevagten kan danne baggrund for at rejse anklage om snyd.

Ved prøver med aflevering på papir

Hvert enkelt ark skal kunne identificeres med navn, fag, holdnummer og kursistnummer. Før du printer, skal du have tilladelse af en tilsynsførende.

En tilsynsførende underskriver at have modtaget din opgave, førend du må gå. Gør nøje den tilsynsførende opmærksom på, hvad der er kladde, og hvad der ønskes bedømt. De ark, der skal bedømmes, skal nummereres, og det samlede antal ark og bilag skal angives i feltet hertil. Især er det vigtigt i matematik at skelne mellem ark og bilag.

Ved prøver med aflevering i Netprøver

Døb din fil navn, kursistnummer og hold-id.

Ved aflevering af besvarelsen i Netprøver skal den tilsynsførende kontrollere, at Netprøver har modtaget din fil. Det er dit ansvar at kontrollere, at du uploader den rigtige fil. Herefter må du forlade prøven.

Når du logger på www.netprøver, skal du vælge VUC- Storstrøm som institution og logge på med UNI-login.

For at kunne aflevere i Netprøver skal du PDF’e din fil.

Vejledning til aflevering af eksamensopgaver i Netprøver finder du på VUC Storstrøms sharepoint under Canvas, i mappen ”Om eksamen”.

Vejledning til at PDF’e finder du på VUC Storstrøms sharepoint under Canvas: vælg ”It-vejledninger” og søg på ”PDF”

AVU Brug af hjælpemidler og internet

Oversigt over tilladte hjælpemidler til skriftlige og sproglige prøver på AVU kan ses i bilagene under det enkelte fag og i hjælpemiddeloversigten. (bruges (denne finder du via Canvas på Sharepointet ”IT og information” ”Eksamen” og ”Tilladte hjælpemidler til AVU prøver”) (https://vucstorstroem.sharepoint.com/sites/ITogInformation/Eksamen/Forms/AllItems.aspx?RootFolder=%2Fsites%2FITogInformation%2FEksamen )

Hvis du er i tvivl så spørg din faglærer.

Der er kun adgang til internettet, for så vidt angår egne læremidler, egne notater og egne arbejder og det skal være via dit holds Canvasrum. Skal du f.eks. bruge en ordbog, skal du tilgå den via et link i Canvas.

Anden brug af internettet er forbudt, herunder

  • selvstændig søgen på internettet,
  • hjemmesider, du har fundet inden prøven
  • enhver kommunikation med omverdenen.

Brug af støtteprogrammer med oplæsning eller ordforslag (f.eks. CD-Ord, IntoWords, ViTre) er kun tilladt for kursister, der har fået dispensation.

 

Det er dit ansvar, at du kun anvender tilladte hjælpemidler - er du i tvivl, så download relevant materiale til din PC før prøven.

 

HF Brug af hjælpemidler og internet ved skriftlige prøver.

Det er kun tilladt at medbringe 1 stk. udstyr, der kan etablere adgang til internettet – typisk den PC du skal skrive på. Alt andet, fx telefoner og iPads, skal blive hjemme eller afleveres til vagten forud for prøvens start.

Brug af støtteprogrammer med oplæsning eller ordforslag (f.eks. CD-Ord, IntoWords, ViTre) er kun tilladt for kursister, der har fået dispensation.

På HF vil Undervisningsmaterialer formidlet af din lærer være tilladt, når de står på undervisnings-beskrivelsen. Dette kan også indbefatte netbaseret materiale i fx Canvas, I Class notebook samt hjemmesider.  (Har I fx læst en artikel på Wikipedia, er det denne specifikke artikel du må læse – IKKE alt det andet på Wikipedia).

Netbaserede ordbøger er ligeledes tilladte, når de står på undervisningsbeskrivelsen.

Dine egne noter, opgaver og rapporter har du også adgang til.

Anden brug af internettet er forbudt, herunder

  • selvstændig søgen på internettet,
  • hjemmesider du selv har fundet, men som ikke står på undervisningsbeskrivelsen
  • enhver kommunikation med omverdenen.

Er der materiale fra nettet, du selv har fundet inden prøven, kan du kun få adgang til det under prøven, hvis du forud for prøven downloader materialet til din PC.

Adgangen til www.netprøver er naturligvis tilladt.

Særligt ved matematik: 1. delprøve uden hjælpemidler. Du må ikke anvende PC, og eneste tilladte hjælpemiddel er formelsamlingen fra UVM.

 

Snyd ved prøven

For AVU kursister vil snyd ved prøven - eller forsøg herpå – medføre øjeblikkelig bortvisning fra prøven. Dette gælder både hvis du modtager uretmæssig hjælp, og hvis du giver uretmæssig hjælp.

Det samme er tilfældet, hvis du anvender ikke tilladte hjælpemidler, fx mobiltelefon eller internet. Du er selv ansvarlig for IKKE at benytte internettet til snyd.

Bortvisning fra en prøve medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Du kan herefter aflægge prøve på ny, typisk året efter.

Enhver eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse skrive under på, at opgaven er lavet uden uretmæssig hjælp.

Vurderes en opgave ved bedømmelsen til at indeholde snyd, kan opgaven bortdømmes, så karakteren borfalder.

For Hfe kursister og HF2-kursister startet i 2017 eller senere vil snyd enten medføre karakteren -3 (minus 3) eller en bortvisning/bortdømmelse af karakter.

Klager over prøven

Evt. klager over prøveafholdelse eller karaktergivning skal være indgivet til afdelingslederen med en skriftlig begrundelse senest 14 dage efter prøvedagen eller karakteren er meddelt.

En klage kan være rettet mod: Eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen.

Til brug for en evt. klagesag kan du som klager få udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige en kopi af din egen opgavebesvarelse.

VUC afgør, om en evt. klagesag skal fremmes eller afvises som åbenbar grundløs. Afvisningen af klagen skal være skriftlig og begrundet. Skal sagen derimod fremmes, forelægger VUC straks klagen for eksaminator og censor(er) med anmodning om en udtalelse inden for en nærmere angivet frist på normalt højst 2 uger.

VUC Storstrøm forelægger derefter udtalelserne for klageren, der får mulighed for at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en frist på normalt 1 uge.

VUC Storstrøm træffer herefter en afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, og som kan gå ud på:

  • Ny bedømmelse (ombedømmelse)
  • Tilbud om ny prøve (omprøve) eller
  • At klageren ikke får medhold.

Afgørelsen skal hurtigst muligt meddeles til klageren og eventuelle andre berørte eksaminander.

Klageren skal senest 14 dage efter tilbuddet om omprøve eller ombedømmelse meddele, om klageren ønsker at gøre brug af muligheden.

Omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.

Ved retlig klage over VUC Storstrøms afgørelse (dvs. klage over procedurefejl) kan en klage indbringes for Kvalitets- og tilsynsstyrelsen. Klagen skal være skriftlig og indgives til VUC inden to uger fra afgørelsens meddelelse.

Mere information om klager kan læses i eksamensbekendtgørelsen

Lovgrundlag

Grundlaget for afholdelse af prøver og eksamen er Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) samt Bekendtgørelse om visse regler om prøver og eksamen i de gymnasiale uddannelser. Nedenfor finder du links hertil.

Links til mere information på ministeriets hjemmeside

Eksamensbekendtgørelsen: (gælder både AVU, HF-e og HF2)

https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/proever-og-eksamen/regler-og-orienteringer

 

Beskrivelse af de enkelte fag på AVU finder du her:

https://uvm.dk/almen-voksenuddannelse-avu/undervisning-og-fag/fag-og-laereplaner

 

Tilladte hjælpemidler ved mundtlige og skriftlige prøver på avu finder du her:

https://uvm.dk/almen-voksenuddannelse-avu/proever-og-eksamen/information-om-proever-og-eksamen

 

Beskrivelser for de enkelte fag på HF finder du her:

https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017

 

Hjælpemidler HF engelsk (fra fagkonsulenten):

https://www.emu.dk/sites/default/files/Tilladte%20hj%C3%A6lpemidler%20ved%20skriftlige%20pr%C3%B8ver%20i%20engelsk%20marts%202018.pdf

Rev .8.4.19/BEN og LRA

 

 

Som pdf - - klik her