Psykologi C som aftenundervisning

Psykologi C til dig, der er i arbejde eller ikke har mulighed for at tage dagundervisning.

Er du nysgerrig på, hvorfor vi mennesker gør, som vi gør?

I Psykologi C arbejder vi med aktuelle problemstillinger i samfundet - kombineret med eksperimenter, der belyser og skaber mening om psykologi på et fagligt plan.


Kom og bliv klogere på dig selv som menneske; bliv klogere på andre mennesker; og hvorfor vi mennesker reagerer, som vi gør i sociale sammenhænge.

 

Undervisningen foregår tirsdage kl. 17 - 19.25 med opstart 29. august.

 

Faget udbydes i Næstved og i Nykøbing - dels med parallelundervisning.

 

Læs mere om parallel undervisning

 

 

Faget tager udgangspunkt i psykologi som videnskab - formidlet i et hverdagssprog med få fagtermer. Det er lettilgængeligt, selvom vi beskæftiger os med nogle tunge begreber.

 

Vi afprøver fx, hvorfor vi ofte retter ind i sociale sammenhænge: Hvorfor gør vi, som "de andre” gør? Er det for at tilpasse os til omgivelserne?

 

Vi dykker ned i socialpsykologiske mekanismers indflydelse på individet: Hvordan agerer vi overfor andre, når vi skal ”kæmpe” om knappe ressourcer? Hvad styrker sammenholdet i en gruppe?

 

Der kræves et HF-fag på C-niveau for at søge optagelse på bl.a. en række pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser - samt til optagelsesprøven til fængselsbetjent. Her er Psykologi C et oplagt valg.

 

Samtidig er psykologi bare et spændende fag, du kan bruge i din hverdag - til bedre at forstå dine egne reaktionsmønstre såvel som andres.

 

OBS:

  • Psykologi C er et gymnasialt fag, som færdiggøres i løbet af 1 år.
  • Faget afsluttes med en eksamen.
  • Pris: KR 550,-
  • Du skal medbringe en PC - eller leje en af skolen

 

Læs mere om aftenundervisning

 

Tilmeld dig
Har du spørgsmål eller vil du gerne tilmelde dig aftenundervisning?

Giv vejledningen et kald, bestil en tid til en snak - eller kig ind forbi Åben vejledning.