HF-tilvalg: Esport
Dyrk din interesse for esport, mens du læser HF
På VUC storstrøm tilbyder vi et HF-tilvalg i Esport.
HF Esport er både til dig, der tager en 2-årig HF og til dig, der tager HF-enkeltfag - enten fysisk eller online via Fjernundervisning.
På HF Esport
- bliver du en del af et online fællesskab med andre gamere
- får du ugentlig træning med en DGI-uddannet træner
- deltager du i turneringer sammen med andre kursister
- kommer du på ekskursioner, fx til Blast Premier
- bliver du selv medskaber af turneringer og events
- får du mulighed for at komme med på studieture til andre europæiske esportmiljøer
- og du arbejder på et hav af 21st century skills, såsom videnkonstruktion, innovation, selvevaluering, samarbejde og kompetent kommunikation

21st century skills - Kompetencer til fremtiden
Når du dyrker esport, dyrker du samtidig de kompetencer, man kalder for det 21. århundredes kompetencer (21st century skills), bl.a.
- digitalt entreprenørskab
- videnkonstruktion
- innovation
- selvevaluering
- samarbejde
- kompetent kommunikation
Kompetencer, der, ud over at hjælpe dig i dit spil, også vil ruste dig til en videregående uddannelse og til arbejdsmarkedet.
Esport events
Træningen og fællesskabet understøttes af esport-events i samarbejde med lokale esportsklubber, bl.a. Næstved Esport
Du vil få medansvar for arrangementerne og opnå praktisk erfaring med fx planlægning af en markedsføringskampagne eller udarbejdelse af en turneringsstruktur.
Fremtidsmuligheder
Der er mange veje, du kan vælge at gå, hvis du har en HF-eksamen og ønsker en fremtid, der er i berøring med esport. Du kan fx læse videre på uddannelser inden for:
- Spil- eller softwareudvikling
- Digitale medier
- Grafisk design
- Eventkoordinering
- Leisure management
- Kommunikation
- Erhvervsøkonomi eller lign.
Tilbuddet om HF Esport findes bl.a. på baggrund af et europæisk esportsprojekt kaldet EASIE.
EASIE undersøger, hvordan man kan bruge esport som ramme i undervisningen - ved fx at aflevere opgaver og øve matematik og kommunikation, men også ved at designe, planlægge og afholde events og turneringer.
Tager du HF Esport, inviteres du også til at tage del i projektet og hjælpe med at få esport på skoleskemaet i hele Europa.
Tilmelding
Tilmeld dig tilvalget hos studievejledningen