Ordblindeundervisning (OBU) - optagelse og test
For at deltage i ordblindeundervisning, skal du have en gyldig ordblindetest.

Vi kan teste dig her på VUC Storstrøm - også hvis du er tosproget. Det er gratis at blive testet.
Kriterier du skal opfylde
Normalt skal du være minimum 25 år. Hvis du er under 25 år og ønsker at blive tilmeldt, skal du opfylde ét af følgende kriterier:
• Du er selvforsørgende og arbejder minimum 20 timer om ugen
• Du har gennemført en ungdomsuddannelse
• Du er i gang med en ungdomsuddannelse, hf-enkeltfag eller videregående uddannelse
• Du er på barsel
• Kommunens Ungeindsats har vurderet, at du ikke er i målgruppen for at gå på FGU eller at du har udtømt dine muligheder for at tage FGU.
Når du er tilmeldt ordblindeundervisning, kan vi tilbyde dig særlig tilrettelagt undervisning i matematik, engelsk og IT-hjælpemidler.
Undervisningen kan give dig nye handlemuligheder, en ny uddannelse, et andet arbejde og en nemmere hverdag.
Hvis du er ordblind
Hvis du er ordblind, kan du få undervisning på VUC Storstrøm. Du får fuld opmærksomhed og hjælp. Vi har små hold med maks. 6 kursister.