Biologi C

Biologi er læren om hvordan levende organismer fungerer. I biologi arbejder vi med livsprocesser på flere forskellige niveauer: I celler, i organismer - først og fremmest mennesket - og i økosystemer.

Kurset er delt op i seks moduler - indholdet kan du se i oversigten nedenfor. For hvert modul skal der afleveres to opgaver.

Biologi er et eksperimentelt fag, og derfor skal du i forbindelse med kurset også arbejde praktisk med forskellige biologiske metoder. Dette foregår på et laboratoriekursus over to dage på en af VUC Storstrøms afdelinger. Laboratoriekurset afsluttes med, at der skrives rapporter over de forskellige eksperimenter.

Du skal have deltaget i laboratoriekursus og fået godkendt dine biologirapporter for at kunne gå til eksamen.

Moduloversigt

 

Indhold

Tidsforbrug
timer

Modul 1

Liv i cellen:
Cellers opbygning og funktion.
Forskelle mellem celler.

10-15

Modul 2

Kost og sundhed:
Næringsstoffernes opbygning.
Fordøjelsessystemet og fordøjelsen.
Livsstil og sundhed.

20-25

Modul 3

Kroppen i brug:
Motion og energiproduktion.
Blodkredsløbets opbygning og funktion.
Lungernes opbygning og funktion.
Musklernes opbygning og funktion

20-25

Modul 4

Økologi og vandøkosystemer:
Økosystemets opbygning, fødekæder og nedbrydning.
Fotosyntese og respiration.
Åen som økosystem
Vandforurening

20-25

Modul 5

På opdagelse i generne:
Kromosomer, gener og DNA.
Mitose / celledeling.
Proteinsyntesen.
Genteknologiske undersøgelser.

20-25

Modul 6

Arv på godt og ondt:
Nedarvning af egenskaber.
Blodtypernes fysiologi og genetik.
Meiose / kønscelledannelse.
Mutationer og genetiske sygdomme.

20-25

Laboratoriekursus

2 dages laboratoriekursus med biologiske eksperimenter i relation til modulerne, samt tilhørende journal- og rapportskrivning

30