Matematik A

Matematik A

Indhold

Matematik A er et kursus hvor du bliver i stand til bedre at kunne forholde dig til andre fagområders brug af matematik og opnår tilstrækkelige kompetencer til at kunne gennemføre en videregående uddannelse hvori matematik indgår.

Matematik A på flex bygger på at man har gennemført et forløb i matematik B. Det er ikke noget krav at man har været til eksamen i matematik B.

Indholdet i matematik A er en udbygning af de matematiske emner fra matematik B. Der er en udbygning af geometri dels i form af vektorer i to dimensioner, dels vektorer i tre dimensioner. Desuden bliver differential- og integralregningen udbygget, og kurset indeholder en introduktion til differentialligninger. Derudover indeholder kurset et forløb i statistik og i historisk matematik.

Kursets indhold er opdelt i otte moduler, som hver afsluttes med besvarelse af skriftlige opgaver eller udarbejdelse af en rapport inden for modulets emne. De fleste opgaver har en nøje sammenhæng med den skriftlige eksamens krav. To af rapporterne retter sig tillige mod den mundtlige eksamen.

Forløbet afsluttes med både mundtlig og skriftlig eksamen. Pensum for både den skriftlige og den mundtlige eksamen er alt pensum fra C, B og A-niveau i matematik.

Den mundtlige eksamen varer ca. 25 min. (30 minutter inkl. votering m.m.) og består i at man besvarer et eksamensspørgsmål som man trækker ved eksaminationens begyndelse. Eksamensspørgsmålene offentliggøres i god tid inden eksamen, og de tager udgangspunkt i stoffet fra A-niveau. Efter ca. 25 min. forberedelse skal man holde et oplæg ved tavlen i ca. 10 min., og derefter vil der være en samtale med eksaminator (og evt. censor).

 

Moduloversigt

 

Indhold

Skriftlige opgaver
antal

Læsestof
sider

Samlet
tidsforbrug

Modul 1

Vektorer og analytisk geometri i planen

12

59 sider + 24 sider repetition

20-25 timer

Modul 2

Vektorer og analytisk geometri i rummet

10

51 sider

20-25 timer

Modul 3

Funktioner og differentialregning

12

22 sider + 119 sider repetition

20-25 timer

Modul 4

Integralregning

10

24 sider + 16 sider repetition

20-25 timer

Modul 5

Differentialligninger og modeller

9

72 sider

20-25 timer

Modul 6

Statistik

10

27 sider

20-25 timer

Modul 7

Historisk forløb

8

29 sider

20-25 timer

Modul 8

Eksamenstræning

17

 

20 timer