Samfundsfag C

Samfundsfag C

Samfundsfag giver indsigt i danske og internationale samfundsforhold. Udgangspunktet sker typisk i aktuelle danske sociale, økonomiske eller politiske forhold, men der lægges også vægt på, hvordan forholdene i Danmark er påvirket af de globale processer. I dag kan man kun forstå de samfundsmæssige forhold i Danmark indenfor rammerne af den globaliserede verden, såvel som EU opfattes som en stadig vigtigere medspiller i forståelsen af den enkelte borgers virkelighed.

Kursisterne skal således kunne anvende begreber, teorier og metoder indenfor de tre fagområder: sociologi, økonomi og politik. De skal kunne opsøge viden om, trænes i at argumentere og analysere forskellige samfundsmæssige problemstillinger.

Et overordnet formål med samfundsfag er, at kursisten gennem øget indsigt i de sociale, økonomiske og politiske processer kan kvalificere egne standpunkter og handlemuligheder som led i at være en demokratisk medborger.

Samfundsfag som flexfag fokuserer på både at skabe samfundsmæssig sammenhæng og træne evnen til kritisk at kunne vurdere informationer. Dette gøres med henblik på at styrke kursistens studiekompetence gennem arbejdet med konkrete problemstillinger og ved anvendelse af begreber og metoder fra de samfundsvidenskabelige fagområder.

Konkret er faget opdelt i 6 moduler. De to første tager fortrinsvis afsæt i sociologiske problemstillinger. Disse følges op af to overvejende politologiske, som atter efterfølges af to overvejende økonomiske. Inkluderet i modul 6 er en slags eksamenstræningsmodul, der bl.a. illustrerer, hvordan eksamensspørgsmålene er opbygget, herunder giver det eksempler på, hvordan den mundtlige eksamen foregår og kan besvares.

I nedenstående skema har vi forsøgt at angive hver enkelt moduls indhold og tidsforbrug i antal timer. Det er imidlertid svært at angive et helt præcist tidsforbrug, da arbejdsformer og studievanthed kan variere meget fra kursist til kursist. Som fingerpeg kan man tage udgangspunkt i det forhold, at arbejdet med faget i normal klasseundervisning strækker sig over 1 år med 3 timer om ugen – hvor til kommer lektielæsning. Regn også med at gode arbejdsformer og tilvænning til faget sandsynligvis vil få arbejdet til at glide lettere, når man er kommet godt i vej med forløbet.

Moduloversigt

 

Indhold

Læsestof
sider

Samlet
tidsforbrug

Modul 1

Intro om fagets problemer, redskaber og metoder

Sociologi: Karakteristika ved det sen-moderne samfund og den sociale arv.

Introduktion, redskaber og metoder

Opgave 1: Karakteristika ved det sen-moderne samfund

Opgave 2: Identitet, roller og grupper

Opgave 3: Introduktion til begrebet den sociale arv

Opgave 4: Den sociale arvs mekanismer

ca. 35 sider

ca.15 timer

Modul 2

Sociologi: Kan den sociale arv brydes? Og familiens rolle i det sen-moderne samfund

Opgave 1: Social arv eller biologisk arv?

Opgave 2: Kan den sociale arv brydes?

Opgave 3: Familien i et kort historisk perspektiv

Opgave 4: Familietyper og familiens rolle i det sen-moderne samfund

ca. 35 sider

ca.20 timer

Modul 3

Ideologier, ny-politik og partiernes positionering før folketingsvalg.

Hvorfor har ideologierne i dag har mistet betydning Partiernes historiske udvikling. Endelig undersøges, hvordan partierne kan vinde flere vælgere og hvilke problemer partierne står overfor i deres positionering inden folketingsvalg. Også Molin-modellen inddrages med henblik på at øge indsigten i partiernes adfærd.

Opgave 1: Ideologiernes indhold

Opgave 2: Udviklingslinier i dansk politik

Opgave 3: Ny-politikens øgede betydning i dansk politik

Opgave 4: Partiernes positionering inden det kommende folketingsvalg

ca. 35 sider

ca.20 timer

Modul 4

Politik: Det danske politiske system

Opgave 1: Demokrati og demokratiopfattelser

Opgave 2: Folketinget og den politiske beslutningsproces

Opgave 3: Danmark og EU

Opgave 4: Magtudredningen og demokratiets tilstand.

ca. 35 sider

ca.15 timer

Modul 5

Økonomi: Velfærdsstaten under udfordring

Opgave 1: Sammenligning af 3 velfærdsstatsmodeller.

Opgave 2: Velfærdsstaten i klemme.

Opgave 3: Velfærdsstaten i et globaliserings- og flexicurity perspektiv

Opgave 4: Forsørgerbyrdens udfordring: Mulige konsekvenser og løsninger.

ca. 50 sider

ca.20 timer

Modul 6

Økonomi: Økonomiske grundbegreber og dansk økonomi

Opgave 1: Blandingsøkonomi, kredsløb mv.

Opgave 2: Økonomiske teorier

Opgave 3: De økonomiske balanceproblemer

Opgave 4: Økonomisk politik

ca. 35 sider

ca.15 timer