Undervisning i FVU-Engelsk og FVU-Digital

Undervisning i FVU-Engelsk og FVU-Digital

12 medarbejdere fra produktionen i raaco A/S har hhv. deltaget i FVU-Engelsk og FVU-Digital holdundervisning.

”Formålet med undervisningen i FVU-Digital har været at gøre det nemmere for medarbejderne at bruge digitale programmer, men også at gøre dem mere trygge i det”, forklarer Dorthe Rasmussen, der er personaleadministrator i raaco.

På grund af et stigende krav til medarbejdernes evne om at kommunikere på engelsk, har samme medarbejdergruppe deltaget i kurset FVU-Engelsk:

”Undervisning i engelsk har været godt, fordi der blev taget udgangspunkt i deres dagligdag i produktionen. Holdet fik i undervisningen et dokument med de ord de ofte bruger, oversat til engelsk. Nu kan de i højere grad tale med besøgende gæster om, hvad de laver i produktionen”, pointerer Dorthe Rasmussen.

 

Undervisningen i FVU-Engelsk og FVU-Digital fandt sted på VUC Storstrøm i Nykøbing F. fra uge 47-49, 2019.

Om raaco

raaco A/S udvikler og fremstiller innovative og pladsbesparende opbevaringssystemer til både industrien og professionelle håndværkere verden over.