Esport og didaktik: Tidsbegrænset deltidsstilling som projektmedarbejder

VUC Storstrøm søger en projektmedarbejder med stor indsigt i Esport og didaktik til ansættelse snarest muligt.

Vi tilbyder

VUC Storstrøms afdeling for Erhverv og Udvikling arbejder målrettet med projektudvikling, nationalt såvel som internationalt. Vi har en projektportefølje som understøtter og udvikler VUC Storstrøms virke – bl.a. med fokus på digitalisering og Esport. Som projektmedarbejder vil du indgå i et større team af udviklingsorienterede konsulenter og undervisere samt en Erhvervs- og udviklingschef.

 

Om stillingen:

Som projektmedarbejder bliver dit fokus udviklingen af vores esportsmiljø fysisk i Næstved såvel som online, ligesom du vil deltage i projekter, der udvikler vores læringsmiljø.

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

 

  • Udvikling af vores Esportsmiljø
  • Udvikling af undervisningsmaterialer i relation til Esport
  • Arrangere online og fysiske events i relation til vores projekters behov
  • Deltagelse i nationale og internationale projektmøder
  • Deltagelse i kompetenceudvikling af vores undervisere



Om dig:

Vi søger en kollega, der har stor viden om Esport og undervisning, der samtidig har erfaring med nationalt og internationalt projektarbejde. Du har stærke relationelle kompetencer og brænder for at inkludere esport i undervisningen. Du ser esport som en sport, men også som en mulighed for udvikle didaktikken og skabe inkluderende læringsmiljøer.

 

Vi vægter ansøgere, der er udadvendte, initiativrige og gode til at netværke. Du skal indgå i et dynamisk og selvkørende team, derfor er det også vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, er indstillet på dialog og vidensdeling samt at du kan styre dit arbejde selvstændigt.

 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Uddannelse, Erhverv og Udvikling, Rasmus Kristiansen, på telefon 24 94 70 43 eller rak@vucstor.dk

Ansættelse

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der vil være mulighed for individuel lønforhandling under hensyntagen til erfaring og kvalifikationer.

Der er tale om en tidsbegrænset deltidsansættelse, med udløb december 2026. 

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er fredag d. 27. juni 2025 kl. 12.

Der vil blive afholdt løbende samtaler. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

 

Om os

VUC Storstrøm tilbyder uddannelser for voksne med fokus på dannelse, digitalisering og opkvalificering. Med en innovativ tilgang til pædagogik og didaktik sikrer vi optimal læring for den enkelte på tværs af lokationer, tid og rum. VUC Storstrøm har i alt cirka 120 medarbejdere fordelt på seks uddannelsessteder, der ligger i Nykøbing F., Næstved, Faxe, Vordingborg, Nakskov og Maribo.

 

Vi tilbyder almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning, Hf-enkeltfag, 2-årig HF og gymnasiale suppleringskurser. Derudover tilbyder vi opkvalificerende efter- og videreuddannelse til både offentlige og private virksomheder.

 

 

SØG HER