FVU

 

FVU er forberedende voksenundervisning

Styrk livskvaliteten - Bliv bedre til at læse, skrive og regne.

FVU-læsning

På FVU-læsning bliver du bedre til at læse og skrive. FVU-læsning består af 4 trin.

Som eksempel kan nævnes, at vi arbejder med:

▪  Word
▪  Blanketter - offentlige
▪  af kommunikere med ledelse og kolleger
▪  www.borger.dk

FVU matematik

Bliv bedre til at regne.

Mangler du lidt færdigheder, når det gælder regning og matematik? Måske vil du gerne kunne hjælpe dine børn med lektier? Så er FVU matematik sikkert noget for dig.

FVU matematik trin 1-2,

Eksempelvis arbejder vi med:

      • Excel
      • Hverdagsregning med procenter, brøker mm.
      • Låneberegninger
      • Realkreditlån

 

FVU start

FVU start er et undervisningstilbud til voksne med dansk som andetsprog, der har behov for at styrke deres dansk-sproglige færdigheder.

Praktiske oplysninger

  • Varighed

    Afhængig af fag og trin er et FVU-forløb på mellem 40 og 80 lektioner.

  • Start

    Du starter undervisningen, når du har gennemgået en test. Testen viser hvilket trin, du skal undervises på.

  • Hvor

    Alle afdelinger på VUC Storstrøm tilbyder FVU.

  • Pris - deltagergebyr

    Det er gratis.

    Er du knyttet Jobcenteret er der særlige regler.

  • Økonomi

    Du kan få SU, hvis du er 18 eller 19 år og tilmeldt mindst ét AVU-fag sammen med FVU.

  • Tilmelding og spørgsmål

    Du tilmeldes hos en studievejleder eller en uddannelseskonsulent, hvis der er erhverv.  Bestil tid her eller mød op i åben vejledning - se åbningstider på dit lokale VUC Storstrøm - klik her

Ofte stillede spørgsmål

  • Tæller FVU med i SU-timetallet?

    Ja, men kun hvis du er 18 år eller 19 år og er tilmeldt mindst ét AVU-fag sammen med FVU. 

  • Prøver i FVU-læsning og FVU-matematik


    I forbindelse med afholdelsen af prøver på VUC Storstrøm har vi udarbejdet denne folder, som gerne skulle være et nyttigt redskab for dig i prøveperioden. Folderen indeholder en række regler, råd og vink, som du skal være opmærksom på. Kommer du i tvivl om noget, så spørg din faglærer eller på kontoret.
    Generelt.
    Grundlaget for afholdelse af prøver og eksamen er Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Bagest i hæftet finder du link til eksamensbekendtgørelsen og til øvrige eksamensrelevante sider.

    Orientering om prøvetidspunkt
    Din underviser orienterer dig om tilmeldingsfristen til prøverne, samt hvornår og hvor prøven afholdes (Du kan selv se det i LudusWEB – når du er tilmeldt prøven).

    Skal jeg til prøve?
    Undervisningen i FVU-læsning og FVU-matematik fører frem mod en skriftlig prøve. Det er frivilligt at deltage i prøven. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig til prøve som selvstuderende.

    Særlige prøvevilkår - dispensationer
    Du kan søge dispensation til forlænget skrivetid til skriftlig eksamen hvis du er ordblind eller lider af en dokumenteret sygdom, der betyder, at du er ringere stillet ved eksamen end øvrige kursister.
    Ansøgningsskema findes på Fronter, ”IT – information alle, Information, Om eksamen”. Ansøgningsfristen er en måned før forventet prøve.

    Prøveafholdelse

    Sygdom
    Sygdom i forbindelse med prøve skal meddeles til VUC Storstrøms kontor straks fra morgenstunden.

    Starttidspunkt
    En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt, eller når du er gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende.

    For sent fremmøde til prøven
    Udebliver du fra eller kommer du for sent til en prøve, har du normalt ikke krav på at aflægge prøven.
    Den prøveansvarlige kan dog, hvis det skønnes at udeblivelsen er rimeligt begrundet, give dig tilbud om at aflægge prøven på et senere tidspunkt.
    Kommer du for sent, og hvis det anses for udelukket, at du kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis den prøveansvarlige leder skønner, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed, kan du dog få tilladelse til at deltage. Prøvetiden forlænges normalt ikke. Den prøveansvarlige leder kan dog i særlige tilfælde bestemme, at prøvetiden forlænges.

    Snyd ved prøven
    Snyd ved prøven - eller forsøg herpå - vil medføre øjeblikkelig bortvisning fra prøven. Det samme er tilfældet, hvis der anvendes ikke tilladt brug af eksempelvis mobiltelefon eller internettet. Du er selv ansvarlig for IKKE at benytte internettet til snyd.
    Bortvisning fra en prøve medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Du kan herefter aflægge prøve på ny, næste gang skolen tilbyder en prøve.
    Enhver eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse ved sin underskrift bekræfte, at opgaven er lavet uden uretmæssig hjælp.
    Generelt om prøverne
    o    Alle skriveredskaber må anvendes, men det anbefales at bruge blyant, så der nemt kan ændres i besvarelsen.
    o    Det er ikke tilladt at tage opgaver eller notatpapir med hjem efter prøven.
    o    Det er ikke tilladt at gå på internettet, (med undtagelse af www.ordnet.dk) eller på nogen måde at kommunikere med andre. Aflever din telefon til vagten, hvis ikke du skal bruge app DDO (ordnet.dk) eller høre musik.
    o    I pausen må du gerne forlade lokalet med henblik på fx at trække frist luft.
    o    De sidste 15 minutter af prøven må du ikke forlade din plads.
    o    Du må ikke forlade din plads, før vagten har skrevet under på din opgave.
    o    Telefonen skal hele tiden være synlig for vagten, og vagten kan til hver en tid kontrollere den.
    o    Det er tilladt at høre musik, hvis der på forhånd er lavet en playliste. Du kan til hver en tid blive bedt om at skrue ned eller slukke helt.

    Prøvetiden

    FVU-læsning trin 1
    Prøvetiden er i alt 1 time og 45 minutter fordelt således:
    •    45 minutter til besvarelse af opgavesæt 1
    •    15 minutters pause
    •    45 minutter til besvarelse af opgavesæt 2.

    FVU-læsning trin 2, trin 3 og trin 4:
    Prøvetiden er i alt 2 timer og 15 minutter fordelt således:
    •    45 minutter til besvarelse af opgavesæt 1
    •    15 minutters pause
    •    1 time og 15 minutter til besvarelse af opgavesæt 2

    FVU -matematik trin 1
    •    Prøvetiden er i alt 1 time og 30 minutter (uden pause)

    FVU -matematik trin 2
    •    Prøvetiden er i alt 2 timer (uden pause)


    Tilladte hjælpemidler

    FVU-læsning

    På alle trin
    o    skal opgave 1 besvares uden hjælpemidler.
    o    kan der ved besvarelse af opgavesæt 2 bruges de ordbøger, der har været brugt i undervisningen– trykte eller elektroniske, samt www.ordnet.dk. eller DDO som app, og som stilles til rådighed ved prøven af uddannelsesinstitutionen.
    o    Det er tilladt at bruge pc med tekstbehandling. Stave- og grammatikkontrollen skal være slået fra.

    FVU-matematik

    Det er tilladt at bruge alle hjælpemidler.

    Links til mere information på ministeriets hjemmeside:

    Eksamensbekendtgørelsen:
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152744
    Beskrivelser af de enkelte fag på FVU findes i bekendtgørelsen under de enkelte
    fag og niveauer:
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186074

  • Optagelseskrav

    Du skal være fyldt 18 år og vi skal vurdere, om FVU er det rette tilbud til dig.

  • Kan jeg få økonomisk støtte til FVU, når jeg er i arbejde?

    Som faglært kan du også få voksenuddannelsesstøtte til FVU. Hvert år er det muligt for 3.000 faglærte personer at få voksenuddannelsesstøtte til FVU. Det sker efter først til mølle princippet.

    Du kan få støtte til FVU i 18 uger på heltid. Du har også mulighed for at tage FVU på deltid, men så skal du mindst have tre timers undervisning om ugen.

    Hvis du får fuld løn, mens du går til undervisning, kan SVU udbetales til arbejdsgiveren.

    Få mere at vide om SVU på svu.dk eller på din uddannelsesinstitution.

  • Hvordan tilmelder jeg mig til FVU?

    Før du kan blive tilmeldt undervisning skal have taget en FVU-test.

    I forbindelse med testen kan du blive tilmeldt undervisning.

    Hvis du allerede har fået lavet en test, skal du henvende dig i studievejledningen for at blive tilmeldt FVU-undervisning.

    Hvis du har bestået et FVU-trin i forvejen, kan du blive tilmeldt det næste trin hos studievejledningen.

  • Hvilke trin i FVU læsning skal jeg bruge for at søge dansk statsborgerskab?

    Her skal du bruge en bestået FVU prøve i læsning trin 4.

  • Er der prøve på fvu?

    Som FVU-kursist har du mulighed for at aflægge prøve for hvert afsluttet undervisningstrin.

  • Hvad er uddannelsesmålene for FVU?

    Formålet med forberedende voksenundervisning (FVU) er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber med henblik på videre uddannelse samt at styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet.


    Undervisningen i FVU-læsning har til formål at sikre deltagerne mulighed for at afklare, forbedre og supplere deres funktionelle færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Undervisningen skal give deltagerne øgede muligheder for at forstå, anvende og producere skrevne tekster.


    Undervisningen niveaudeles i 4 trin. Hvert trin har et omfang af mindst 30 og højst 60 timer af 60 minutter, svarende til mindst 40 og højst 80 lektioner af 45 minutter.


    Undervisningen i FVU-matematik har til formål at sikre deltagerne mulighed for at afklare, forbedre og supplere deres funktionelle regne- og matematikfærdigheder. Undervisningen skal give deltagerne øgede muligheder for at kunne overskue, behandle og producere matematikholdige informationer og materialer.

  • Hvad kan jeg bruge FVU trin 4 i læsning til?

    Du kan søge ind på alle EUD-uddannelser med en bestået FVU trin 4 i læsning. Det svarer til mindst 2.0 i gennemsnitskarakter til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse. 

    Forhør dig dog altid på den konkrete erhvervsuddannelse. 

  • Er det gratis at gå til FVU?

    Ja, hvis du tilmelder dig som privatperson. 
    Hvis du er tilknyttet et jobcenter, skal der laves en betalingsaftale mellem VUC Storstrøm og dit jobcenter. 

  • Hvad kan jeg bruge FVU trin 4 i læsning til?

    Du kan søge ind på alle EUD-uddannelser med en bestået FVU trin 4 i læsning. Det svarer til mindst 2.0 i gennemsnitskarakter til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse. 

    Forhør dig dog altid på den konkrete erhvervsuddannelse.