SPS-mentor til Næstved
OM STILLINGEN
Denne stilling er særligt baseret på støtte i undervisningen på 2-årig HF (fx. i Dansk) til ordblinde kursister. Det betyder, at du er til stede i udvalgte timer sammen med underviseren, som har det faglige ansvar.
Som mentor er din opgave at identificere støttebehovet i samarbejde med kursisten og at arbejde målrettet med at finde frem til kursistens ressourcer, erfaringer og styrker. Måske skal du hjælpe til, at kursisten selv får øje på dem.
Du forventes at støtte kursisten i, hvordan vedkommende kan bruge sine ressourcer til at nå både kortsigtede og langsigtede mål.
Nogle kursister har brug for støtte til at gennemføre uddannelsen gennem din deltagelse i undervisningen og det sociale, der knytter sig dertil. Andre har måske brug for støtte til at bruge deres hjælpemidler.
Samarbejde med andre fagpersoner omkring kursistens forløb er en vigtig del for at lykkes. Det kunne fx være med studievejledningen, undervisere, koordinatoren og ledelsen.
Du skal desuden kunne bruge de administrative systemer til dokumentation af støttearbejdet.
OM DIG
Vi ønsker ansøgere, der har:
- Relevant uddannelsesmæssig baggrund fx lærer eller studievejleder
- Danskfaglig didaktisk kompetence og indsigt i opgavestilladsering
- Erfaring med SPS-støtte eller andre støttefunktioner fra lignende job
- Gerne erfaring med arbejdet med støtte til ordblinde
- Interesse i VUC's målgruppe
- Stærke relationelle kompetencer
- Gode kommunikative kompetencer og en veludviklet situationsfornemmelse
- Lyst til og trives med en travl og omskiftelig hverdag
- Sans for både detaljen og den store helhed i arbejdet og kan skabe overblik og struktur for kursisten
- Administrativt flair (dokumentation)
- Har erfaring med og lyst til at arbejde både selvstændigt og i et team
- Lyst til kontinuerlig udvikling af arbejdet og organisationen
KONTAKT
Du er velkommen til at kontakte Uddannelseschef og Chef for SPS og Vejledning, Charlotte Ellis på che@vucstor.dk
LØN & ANSÆTTELSE
Løn- og ansættelsesforhold sker på individuel kontrakt.
Fuldtidsstilling med tiltrædelse 1.10.2025 eller snarest herefter.
FRIST & SAMTALER
Ansøgningsfrist 03.09 2025 kl.12.00
Samtaler afholdes den 18.09.25 fra kl. 15.30 -17.30 i Næstved
OM OS
VUC udbyder FVU, AVU, OBU, 2-årig HF og HF-e. Vi er en hybrid skole og har derfor tilrettelagt undervisningen som både almindelig klasseundervisning, parallel undervisning og fjernundervisning.
På VUC Storstrøm arbejder vi systematisk med specialpædagogisk støtte (SPS) til kursister, der har brug for SPS til at gennemføre deres uddannelse. I det daglige kan kursisternes udfordringer være mange, fx ordblindhed, psykiatriske diagnoser eller andre specialpædagogiske udfordringer.
Støtten er baseret på et grundsyn, hvis hovedprincipper er:
- Ressourcefokuseret: Kursistens ressourcer er det vigtigste og bærende arbejdsredskab.
- Studierettet: omdrejningspunktet er de udfordringer, kursisten møder på sit studie pga. af symptomer/diagnose, og som vanskeliggør gennemførsel.
- Fremtidsrettet: støtten skal give kursisten et handleberedskab, som vedkommende kan tage med sig videre i livet.