Nyt samarbejde i Nakskov - Klar til SOSU

26.10.2020

Et nyskabende samarbejde mellem Lolland Kommune, VUC Storstrøm og Sosu Nykøbing Falster om at oprette første del af sosu-uddannelsen i Nakskov, er nu en realitet.

“Klar til SOSU” er et fleksibelt tilbud til alle, der ønsker en sosu-uddannelse. Det giver mulighed for, at man som elev kan deltage i et forberedende forløb eller gå direkte til det grundforløb, der leder frem til uddannelserne til social- og sundhedshjælper og socialog sundhedsassistent.

Lolland Kommunes Jobcenter kan hjælpe ledige i gang med en uddannelse igennem uddannelsestilbuddet, og Lolland Kommunes ældre- og sundhedssektor står for elevernes praktik i kommunen.

Sosu Nykøbing Falster er garant for, at eleverne får de nødvendige faglige kompetencer, mens VUC Storstrøm blandt andet spiller ind i projektet med en solid erfaring med at løfte de elever, der ellers ikke er helt klar til en uddannelse.

VUC Storstrøm har god erfaring med at klæde kursister på til at tage en uddannelse. Hvis en elev har specifikke udfordringer, kan VUC Storstrøm tilbyde målrettede forløb, der gør den enkelte klar til sosu-uddannelserne.

Der er informationsmøder på følgende datoer:

24. november kl. 17.00-18.30

26. november kl. 11.00-12.30

2. december kl. 11.00-12.30

Tilmeld dig infomøde hos Susanne Hansen fra Jobcenter Lolland på tlf. 54675299 eller e-mail susah@lolland.dk

Har du ikke mulighed for at komme til et infomøde, så kan du istedet ringe til uddannelseskonsulent Camilla Gedsted Andersen og høre mere om 'Klar til SOSU'. Tlf. 91177939 eller e-mail cama@sosunyk.dk.