ETU og undervisningsmiljø
Der foretages løbende evalueringer af undervisningens form og indhold på VUC Storstrøm.
- På de fleste hold skal de studerende sammen med læreren være med til at evaluere sine egne præstationer mindst 2 gange om året.
- Der iværksættes hvert år en elevtilfredshedsundersøgelse (ETU) fra Børne- og undervisningsministeriet, hvor alle HF2-kursister har mulighed for bl.a. at evaluere undervisningen og VUC Storstrøm som institution (undervisningsmiljøvurdering).
-
PÅ VUC Storstrøm gennemfører vi selv elevtrivselsundersøgelser hver andet år. Resultaterne fra elevtrivselsundersøgelserne bliver aktivt brugt i det strategiske arbejde med at sikre et godt læringsmiljø på vores afdelinger. Der er i arbejdet med elevtrivslen stort fokus på brugerinddragelse fra såvel kursistråd, centralt såvel som lokalt.
- Der er et tæt samarbejde med skolens kursistråd. Kursistinddragelsen på VUC Storstrøm sker i henhold til bestemmelserne i ”bekendtgørelse om elevråd ved institutioner for almengymnasial uddannelse, almen voksenuddannelse eller erhvervsrettet uddannelse samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen”.
Undersøgelser fra Børne- og undervisningsministeriet 2023
NÆSTVED
FAXE
NYKØBING F
Samarbejdet med kursistrådene
En gang årligt nedsættes afdelingskursistråd på VUC Storstrøms afdelinger i Nakskov, Nykøbing Falster, Vordingborg, Faxe og Næstved. Etableringen af afdelingskursistrådene foretages ved kursusårets start.
Afdelingskursistrådene repræsenterer kursisternes interesser på de enkelte afdelinger, og indgår i dialog med afdelingernes uddannelseschef om spørgsmål af betydning for kursisterne i almindelighed.
Afdelingskursistrådene udgør tilsammen fælleskursistrådet på VUC Storstrøm, der repræsenterer kursisternes interesser over for VUC Storstrøms direktion. Fælleskursistrådets formandskab indgår i dialog med VUC Storstrøms direktion om tværgående spørgsmål af betydning for kursisterne i almindelighed.
VUC Storstrøm afvikler én årlig konference for alle kursistrådsmedlemmer. På konferencen gives inspiration til indsatsområder for det kommende års arbejde i kursistrådene, og der gives nyttig erfaringsudveksling kursistrådene imellem.
Det er også på den årlige kursistrådskonference, at der foretages valg af kursistrepræsentanter til VUC Storstrøms bestyrelse. To kursistrådsmedlemmer vælges til at deltage i arbejdet i VUC Storstrøms bestyrelse.
Det aktuelle fælleskursistråd består af:
Milla Langstrup Pedersen (Nakskov)
Thomas Møller Sørensen (Nykøbing F)
Maja Sunakshi Naumann Hansen (Vordingborg)
Amalie Amaliegaard Jensen (Næstved)
Thomas Martinius Marquardsen (Næstved)
Opdateret 12-05-2025