MTU, APV og arbejdsmiljø

Det gode arbejdsmiljø skabes i de daglige relationer mellem medarbejdere, ledere og brugere af VUC Storstrøm.

Arbejdet med trivsel på VUC Storstrøm tager sit udgangspunkt i skolens strategi.

 

Alle medarbejdere og ledere på VUC Storstrøm må være indstillede på, at deres opgaveløsning kan foregå på flere afdelinger/geografiske steder. 

 

Mange medarbejdere på VUC Storstrøm har som et arbejdsvilkår, at de løser deres opgaver på flere afdelinger. Alle medarbejdere må ligeledes være indstillede på, at der i deres arbejde er en vekselvirkning mellem interne/eksterne arbejdsopgaver. Der stilles krav til alle om fleksibilitet i omgangsformer og mobilitet.

På VUC Storstrøm er det gode arbejdsmiljø kendetegnet ved:

 

  • gode sociale relationer
  • en hensigtsmæssig balance mellem rutineopgaver og udviklingsopgaver
  • en hensigtsmæssig balance mellem eksterne og interne opgaver
  • en hensigtsmæssig balance mellem opgaver fordelt på flere afdelinger
  • en anerkendende arbejdskultur 
  • meningsfyldte arbejdsopgaver
  • overensstemmelse mellem kravene til opgaveløsningen og medarbejderens ressourcer og kompetencer.

 

VUC Storstrøm har 5 arbejdsmiljøgrupper, som repræsenterer hhv. Nakskov/Maribo, Nykøbing F, Vordingborg/Faxe, Næstved og administrationsbygningen..

 

Hvert andet år skal der på hver afdeling vælges en medarbejderrepræsentant, mens distriktschefen er født leder af arbejdsmiljøgruppen. I administrationsbygningen vælges lederen af og blandt ledelsen.

 

Arbejdsmiljørepræsentanter

 

Faxe/Vordingborg

Næstved

Nykøbing F

Maribo/Nakskov

Centraladministrationen

Der vælges af og blandt medarbejderrepræsentanterne i AMG to personer, der sammen med direktøren samt to ledelsesrepræsentanter, udgør det overordnende arbejdsmiljøudvalg (AMU).

 

AMU har til formål, at:

 

  • gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
  • kontrollere arbejdsmiljøarbejdet og orientere arbejdsmiljøgrupperne om det.
  • deltage i udarbejdelsen af virksomhedens APV.
  • deltage i fastsættelse af arbejdsmiljøorganisationens størrelse.
  • rådgive arbejdsgiveren om løsning af arbejdsmiljøspørgsmål og om, hvordan arbejdsmiljø kan integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift.
  • udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden en gang om året.
  • opstille principper for oplæring og instruktion.
  • sørge for, at der bliver udarbejdet en plan over arbejdsmiljøorganisationens opbygning med oplysning om medlemmer og sørge for, at de ansatte kender planen.

 

Arbejdsmiljøudvalget består af følgende repræsentanter: 

MTU

På VUC Storstrøm ønsker vi at skabe synlighed og vedvarende fokus på medarbejdertrivsel.

 

Vi arbejder med jævnlige, korte MTU-spørgeskemaundersøgelser, som skal vise trivselstilstanden - både overordnet på VUC Storstrøm og på de respektive afdelinger.

 

AMU udvælger en gang om året 3 fokuspunkter med udgangspunkt i MTU'erne. Det er forskelligt, hvilke indsatser kan og skal gennemføres rundt omkring i organisationen, og samtlige medarbejdere er med til at komme med handlingsforslag på deres respektive afdelinger. Den lokale ledelse og AMR står for at sikre implementeringen af valgte indsatser.

 

Resultaterne af de jævnlige spørgeskemaer giver ledelsen mulighed for at følge virkningen af de iværksatte indsatser.

 

APV

På VUC Storstrøm bliver der hvert andet år foretaget en APV – arbejdspladsvurdering, hvor det fysiske og psykiske arbejdsmiljø bliver afdækket.

 

Resultaterne fra APV'en bliver drøftet med de respektive arbejdsmiljøgrupper på VUC Storstrøm, og der bliver sat retning og handling på indsatsområderne. AMU følger løbende op på målopfyldelse af handlingerne.

 

Se rapport

 

 

 

Redigeret maj 2025