Ordblinde­undervisning

OBU er gratis ordblindeundervisning til dig, der har problemer med ordblindhed og ønsker at få hjælp til at læse, stave og skrive. Undervisningen er tilrettelagt ud fra dit behov, og lærerne er specialuddannede til at undervise ordblinde.

Mange ordblinde oplever det som et stort handikap at være ordblind. Der er heldigvis meget hjælp at få med den rette undervisning og de rigtige hjælpemidler.

Vores OBU-vejledning er altid klar til at hjælpe dig.

IT-hjælpemidler

Når du er ordblind, kan du søge om at låne gratis IT-hjælpemidler, der kan være med til at lette dig i din dagligdag, på job og i dit uddannelsesforløb.

På VUC hjælper vi dig med at finde ud af, hvilke IT-hjælpemidler du kan søge om.  Vi instruerer og hjælper dig med, hvordan du skal bruge IT-hjælpemidlerne.

Optagelseskrav og test

For at deltage i ordblindeundervisning for voksne, skal man have en gyldig ordblindetest.

Vi kan teste dig her på VUC Storstrøm - også hvis du er tosproget.

Det er gratis at blive testet.

Normalt skal du være minimum 25 år. Hvis du er under 25 år og ønsker at blive tilmeldt, skal du leve op til ét af nedenstående kriterier:

  • Du er selvforsørgende og arbejder minimum 20 timer om ugen
  • Du har gennemført en ungdomsuddannelse
  • Du er i gang med en ungdomsuddannelse, hf-enkeltfag eller videregående uddannelse
  • Du er på barsel
  • Kommunens Ungeindsats har vurderet, at du ikke er i målgruppen for at gå på FGU eller at du har udtømt dine muligheder for at tage FGU.

Når du er tilmeldt ordblindeundervisning, kan vi tilbyde dig særlig tilrettelagt undervisning i matematik, engelsk og IT-hjælpemidler.

Undervisningen kan give dig nye handlemuligheder, en ny uddannelse, et andet arbejde og en nemmere hverdag.

Hvis du er ordblind, så kom og få undervisning på VUC. Du får fuld opmærksomhed og hjælp.

Vi har kun små hold med maks. 6 kursister.

Tilmelding kan ske på tlf. 54 88 17 00.

Jeanette vil være bioanalytiker Jeanette vil være bioanalytiker

På VUC Storstrøm har vi forskellige tilbud til ordblinde.

 

OBU-online på VUC Storstrøm

Har du arbejde eller af andre grunde har brug for et fleksibelt undervisningstilbud for ordblinde, så er OBU-online måske noget for dig. Undervisningen er 100% digital.

Undervisningen vil foregå mellem 40 og 60 lektioner i 10 uger. Lektionerne tilrettelægger du selv i samarbejde med læreren. Der vil hver uge være et oplæg fra læreren og derefter vil der være opgaver, som du skal nå at løse i løbet af ugen inden for den samlede tidsramme på 4-6 lektioner/uge.

Du vil i løbet af kurset komme til at arbejde med:

  • En undervisningsdagbog - bruges hver gang, du har arbejdet.
  • Fastsættelse af individuelle undervisningsmål
  • Min ordblindhed – hvilke udfordringer har jeg privat og på evt. arbejde?
  • Viden om og rettigheder for ordblinde – foreninger, links m.m.
  • Min mobiltelefon – lær din mobiltelefon at kende. Få den til at læse op og lær at tale til den, så den skriver ned hvad du siger.
  • Programmer og Apps for ordblinde: Appwriter - et pc-oplæsnings-og

             ordforslagsprogram, funktioner i Word, Google docs, Prizmo go   m.m.

  • Nota og e-reolen. Adgang til faglitteratur og skønlitteratur.  
  • Onlineopgaver – udvalgt efter den undervisningsplan, som vi lægger sammen i forhold til de udfordringer du har med din ordblindhed.

OBU-AVU er for dig som:

  • har svært ved at læse og skrive 
  • vil lære at bruge IT-hjælpemidler i forhold til AVU og eksamen
  • vil bruge et par af dine ”studietimer” på at få OBU (åbent VUC)
  • ønsker konkret støtte og redskaber til de opgaver du skal lave på AVU
  • ønsker vejledning i forhold til de muligheder du har for hjælp og dispensationer til eksamen

OBU for tosprogede er for dig som:

  • har svært ved at læse og skrive på dit modersmål
  • har svært ved at læse og skrive på dansk (sværere end med-kursister)
  • vil blive bedre til at forstå det du læser
  • vil blive bedre til at stave og skrive korrekt dansk
  • vil blive bedre til lyde og udtale på dansk
  • vil lære at bruge oplæsning på PC og mobil

OBU-HF/videregående uddannelse er for dig som

  • ønsker redskaber og struktur til opgaveskrivning
  • ønsker redskaber til notatteknik
  • vil lære at anvende nyttige læsestrategier
  • vil forbedre læseforståelsen på især den faglige læsning
  • vil forbedre din tegnsætning og sprogkorrekthed
  • ønsker hjælp til at anvende og optimere brugen af IT-hjælpemidler

OBU-flex er til dig som:

  • ønsker at kombinere undervisning mellem online-undervisning og fysisk tilstedeværelse
  • er ledig, i job eller under uddannelse
  • gerne vil forbedre dine skriftsproglige færdigheder
  • ikke kan møde til undervisning hver gang
  • har gode IT-færdigheder
  • har god selvdisciplin og kan arbejde selvstændigt
  • har specifikke behov der imødekommes

 OBU-engelsk er til dig som:

  • er testet ordblind
  • og har svært ved at læse, stave og udtale på engelsk
  • har brug for struktureret undervisning i det engelske sprog fra begyndelsen
  • har brug for støtte til dit engelsk på AVU eller HF
  • ønsker at undervisningen foregår på dansk
  • ønsker at lære strategier til at læse, stave og udtale ukendte ord
  • har brug for at lære IT-hjælpemidler til at læse og skrive på engelsk
Vidst du af 7-8% af Danmarks befolkning er ordblind?

Tilmelding - for virksomheder - kontakt:

Som ordblind får du god værktøjer og huskeregler Gode værkstøjer og huskeregler

Praktiske oplysninger

  • Varighed

    Der er ikke nogen fast varighed, fordi undervisningen er individuelt tilpasset dig.

  • Deltagerbetaling - pris

    Både test og undervisnings er gratis.

     

  • Studiestart/optagelse

    Der starter nye hold hele tiden. Du kan derfor hurtigt komme på et hold.

  • Hvor

    Ordblindeundervisning tilbydes på alle VUC Storstrøms afdelinger.

  • Tilmelding

    Før du kan blive tilmeldt hold, skal du først til en test. 

    Tilmeld til dig på
    tlf.  54 88 17 00.

  • Økonomi

    Timer i ordblindeundervisning tæller ikke med til SU. Modtager du ordblinde-undervisning i arbejdstiden kan du søge SVU (Statens Voksenuddannelsestøtte) Læs mere på www.svu.dk

Ofte stilllede spørgsmål

  • Kan jeg få SU, når jeg går til ordblindeundervisning?

    Nej, timerne tæller ikke med til SU.

  • Er der IT-hjælpemidler for ordblinde?

    IT-hjælpemidler for ordblinde

    Læse- og skrivestøttende programmer kan for nogle ordblinde være genvejen til forbedret læsning og skrivning.

    Som kursist på VUC Storstrøm har du mulighed for at søge støtte til IT-hjælpemidler, hvis du har læse- og skriveproblemer.

    AVU/FVU

    Kursister på AVU og FVU har mulighed for at ansøge kommunen om IT-hjælpemidler til undervisningsbrug. VUC Storstrøm bistår gerne med hjælp til udformning af ansøgningen.

    Hf

    Hf-kursister kan søge IT-hjælpemidler og anden socialpædagogisk støtte gennem Styrelsen for Undervisning og Kvalitet´s særlige støtteordning SPS.

    Læs mere om SPS her

    Kontakt dit lokale VUC Storstrøm hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne for IT-hjælpemidler.

  • Hvordan finder jeg ud af om jeg er ordblind?

    Det gør du ved at tage vores test. Du kan ringe på tlf. 54 88 17 00  bestille tid.

  • Hvordan bliver jeg tilmeldt til ordblindeundervisning?

    Før du kan blive tilmeldt undervisningen skal du tage en test. Den bruger vi til at vurdere hvad dine behov konkret er.

    Du kan kun tilmelde dig test online her på hjemmesiden, hvis du er privatperson.

    Ring på tlf. 54 88 17 00.

  • Hvor mange timer kan man få ordblindeundervisning?

    Timetal

    Undervisningen vil foregå mellem 40 og 60 lektioner i 10 uger. Lektionerne tilrettelægger du selv i samarbejde med læreren. Der vil hver uge være et oplæg fra læreren og derefter vil der være opgaver, som du skal nå at løse i løbet af ugen inden for den samlede tidsramme på 4-6 lektioner/uge.

  • Hvor mange deltager på et ordblindehold?

    Der er max 6 deltagere på et hold.

  • Hvilke fag kan jeg gå til ordblindeundervisning i?

    Ordblindeundervisning skal hjælpe dig med at tilegne dig skriftsproglige færdigheder i dansk.
    Derudover kan vi tilbyde matematik, engelsk samt dansk som andetsprog, hvor der er tager hensyn til din ordblindhed.

  • Hvad koster det at gå til ordblindeundervisning?

    Det er gratis - både test og undervisning.